Jobs og Karriere

Hos Roslev søger vi til stadighed nye kompetente medarbejdere, som vil være parat til at indgå i de forskellige teams i vores organisation. Du bliver en væsentlig del af virksomhedens daglige drift og fremtidige udvikling. Som ny medarbejder ved Roslev, er du med til at præge din dagligdag, og du bliver en vigtig brik for at opnå virksomhedens vision.

Udover et spændende og udfordrende job ved Roslev, har vi også fokus på dine ønsker omkring din fremtidige karriere. I samarbejde med dig gennemfører vi løbende en målrettet udvikling og uddannelse, der matcher både dine og Roslevs ønsker og behov.

Hvert andet år opstiller vi sammen målaftaler samt resultatkrav og drøfter dine behov for efteruddannelse. Alt sammen som led i vores målsætning om at udvikle vores medarbejdere såvel fagligt som personligt.

Du kan også starte din erhvervskarriere ved Roslev. Koncernen har forskellige funktioner som salg, lager, kontor, indkøb og administration. Derfor udbyder virksomheden med jævne mellemrum, elevuddannelser indenfor de forskellige funktioner.
Virksomheden tilbyder uddannelser, der giver lærlingen en grundig indsigt i de pågældende funktioner, således lærlingen efter udstået lærlingeforløb har en god ballast til om muligt at fortsætte i koncernen eller bruge sine nye færdigheder i det øvrige erhvervsliv.

© 2008 Roslev Trælasthandel A/S  l  Bjørnevej 1  l  7800 Skive  l  Telefon 97 51 15 00