Prof råd om fliser og gulve

”Den gode oplevelse  betyder alt”, Jan Jespersen fra Gamborg Byg tager kvalitet alvorligt. Når en kunde overtager nøglerne til sit nye hus, skal det hele spille, for der skal ikke mange klager til, før et godt ry bliver dårligt. Det stiller store krav til leverandøren, der ikke bare skal sørge for ordentlige materialer, men også sikre, at slutkunden får en god oplevelse, når der f.eks. skal vælges nye fliser.

”Når mine kunder skal vælge fliser og klinker, så sender jeg dem ned til Jeanette fra XL-BYG SKIVE. Hun tager godt hånd om dem og giver en suveræn rådgivning. Det betyder alt for os, og derfor gør jeg meget ud af at sikre, at mine kunder altid får Jeanettes visitkort i hånden og en aftale i kalenderen.”

Udvalg og opsalg


Hos XL-BYG SKIVE møder kunderne en omfattende udstilling af fliser, klinker og andet til boligen, så de kan vælge lige de materialer, der passer til deres hjem, smag og behov.


”Jeg har selv en mindre udstilling af klinker og fliser, men jeg anbefaler altid, at mine kunder tager ud og kigger i XL-BYG. Her kan de jo se klinkerne limet op på en væg og fliserne på gulvet, hvilket giver 
et langt bedre indtryk – og så har XL-BYG jo også åbent i weekenden. Man skal heller ikke glemme den detalje, at XL-BYG hjælper med at sælge op, både ift. til dyrere fliser og ekstra tilbehør,” 
forklarer Jan Jespersen.


Nemmere bliver det ikke


For Jeanette Sørensen fra XL-BYG handler det om at gøre det nemt for kunden at vælge rigtigt – og i forlængelse heraf: Nemt for håndværkeren at gøre sit arbejde ordentligt.


”Vores fornemste opgave er at sikre, at kunden får den helt rigtige flise med hjem, og derfor sælger vi aldrig bare fliser blindt. Vi sørger altid for at få en fornemmelse af rummet – materialerne, farverne og brugen – før vi giver vores anbefalinger. Kunderne kan selvfølgelig også altid låne prøver med hjem, så de kan se fliserne i eget hjem,” forklarer Jeanette Sørensen og fortsætter:


”Når kunden har valgt, så sørger jeg for at orientere byggelederen, der blot skal forholde sig til antal og leveringsdato. Herefter står vi for al praktikken, logistikken og levering til tiden. Nemmere bliver det ikke.”


Følger du med i flisetrenden?


”Det er de færreste håndværkere, der har tid til at holde sig ajour med de seneste flisetrends. Men det har vi. Vi tager løbende til de største messer, så vi kan rådgive vores kunder om alt fra design til farvevalg – og det er mange af vores håndværkere glade for at slippe for.”


Jeanette Sørensen, XL-BYG SKIVE


© 2008 Roslev Trælasthandel A/S  l  Bjørnevej 1  l  7800 Skive  l  Telefon 97 51 15 00