Trælastsælger søges til Herning.

28. april 2022
Salg_(1)

Engageret trælastsælger med stort drive søges til Herning. Til snarest mulig ansættelse søger vi en sælger til vores trælast i Herning. I tæt samarbejde med de øvrige trælastsælgere får du ansvaret for salg til vores professionelle kunder indenfor byggeriets faggrupper.

Arbejdsopgaver:
• Opsøgende salg og rådgivning til såvel nye som eksisterende kunder.
• Ordrehåndtering af byggesagerne i samarbejde med dine kunder.
• Kalkulation og beregning af byggeprojekter i samarbejde med det øvrige salgsteam.
• Opfølgning af projekter og tilbud.

Vi forventer at du:
• Har en baggrund i trælastbranchen og har et godt kendskab til salg af byggematerialer. Alternativt har du en solid håndværksmæssig baggrund.
• Besidder godt købmandskab og er dygtig til at lukke ordrer til glæde for vores kunder og vores virksomhed.
• Kan arbejde selvstændigt, men værdsætter samarbejdet i et team.
• Er strategisk, struktureret og har flair for IT – gerne med kendskab til Aspect4.
• Værdsætter god rådgivning, service og ordholdenhed som er nøgleordene hos Roslev Trælasthandel.
• Har et godt humør og et stort drive, hvor du trives med høj aktivitet og en travl hverdag.

Vi tilbyder:
• Et spændende job med stor frihed under ansvar, hvor du bliver taget med på råd, når der diskuteres nye muligheder.
• En spændende og afvekslende hverdag i et velfungerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø.
• Et job hvor de nødvendige redskaber for at udføre opgaverne stilles til rådighed.
• Et job hvor lønpakken matcher dine kvalifikationer, og som indeholder pension og sundhedsforsikring.

For nærmere oplysninger kontakt salgschef Finn Juel tlf. 9628 1500 eller direktør Peter L. Johannesen 5186 5007, Roslev Trælasthandel, Hedelandsvej 10-12, Herning.

Ansøgninger behandles løbende og der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette kandidat.


Roslev Herning består af 50 medarbejdere, der betjener håndværksmestre, byggefirmaer, totalentreprenører, industri, og andre håndværkere med salg af byggematerialer, beslag og værktøj m.m. Vi betjener det professionelle segment og har ikke åbent i weekenden.