Om Roslev Trælasthandel A/S

Velkommen til Roslev Trælasthandel A/S

Roslev Trælasthandel A/S er en af Danmarks største privatejede leverandører af byggematerialer til byggeriet.

Roslev Trælasthandel er et 100 % danskejet familiefirma, som er stærkt lokalforankret i det Midt- og Vestjyske område. Vi har afdelinger i Herning, Holstebro, Ikast og Skive.

Roslev omsætter for godt 750 mio. kr. og beskæftiger 175 medarbejdere, der med en unik service og engagement leverer materialer til professionelle håndværkere og byggeprojekter såvel lokalt som i hele Danmark.

Du vil som besøgende på denne hjemmeside få et indblik i ROSLEVs lange historie, du vil se de rammer virksomheden forsøger at skabe omkring en attraktiv og udviklende arbejdsplads, og du vil ikke mindst få en oplevelse af en trælasthandel, som konstant har fokus på at være en professionel samarbejdspartner for dine byggeprojekter, og som gør, at dine forventninger til en seriøs materialeleverandør bliver indfriet.

 
ROSLEV_r__d_XL_logo

Hvorfor XL-BYG i logoet

I 2015 blev Roslev Trælasthandel A/S medlem af indkøbsforeningen for selvstændige tømmerhandlere DITAS og dermed medlem i den landsdækkende, frivillige markedsføringskæde XL-BYG a.m.b.a. 

Det er derfor, at vi har tilføjet XL-BYG til vores ROSLEV logo. Roslev Trælasthandel A/S er fortsat et selvstændigt selskab med egne afdelinger, organisation og CVR.nr.

Afdelinger

ROSLEV har i dag 4 afdelinger, som du kan se herunder:

roslev_skive
ROSLEV Skive - Bjørnevej 1 (XL-BYG Proffcenter og Byggecenter) 
roslev_holstebro
ROSLEV Holstebro - Bülowsvej 14 (XL-BYG Proffcenter)
herning
ROSLEV Herning - Hedelandsvej 10-12 (XL-BYG Proffcenter)
ikast
ROSLEV Ikast /XL-BYG ROSLEV - Neptunvej 1 (XL-BYG Proffcenter og Byggecenter)
20220509_081500-rettet

Historisk portræt af Roslev Trælasthandel A/S

Roslev Trælasthandel A/S blev grundlagt i år 1900 af 3 driftige købmænd fra byen Roslev, lidt nord for Skive. Efter skiftende ejere op gennem tiden købte daværende direktør Ole Straarup Hansen i 1972 forretningen. I 1993 overtog hans søn Jørgen Straarup Hansen ledelsen og i dag ejer han Roslev Trælasthandel A/S sammen med direktør Jørn Christiansen fra Skive.

Gennem tiden er der sket flere opkøb af forretninger i det nordvestjyske område; Poul Andersens Tømmerhandel i Holstebro i 1993, Anco i Skive i 2004, Herning Tømmergård i Herning og Midtjydsk Byggecenter i Ikast i 2010 og senest Diges Tømmerhandel i Skive i 2016.

I 2015 blev Roslev medlem af indkøbsforeningen for selvstændige tømmerhandlere ved navn XL-BYG og er dermed medlem i denne landsdækkende, frivillige indkøbs- og markedsføringskæde.

Facade_foto_Skive_1_1_
ROSLEV i dag

ROSLEVs hovedforretning bygger på salg af byggematerialer, værktøj, arbejdsbeklædning o.lign. til professionelle håndværkere og erhvervsvirksomheder. Roslev har også en stor Industriafdeling i Herning, som har specialiseret sig i salg af bl.a. låse og beslag til vindues- og dørfabrikker i ind- og udland. Desuden ejer Roslev også 2 velassorterede XL-BYG ByggeCentre med detailsalg til private - XL-BYG ROSLEV i Skive og i Ikast.

Roslev Trælasthandel A/S administration er i dag beliggende på Bjørnevej 1 i Skive.